Forside
Om VBC
Info til nye elever, august 2025

Info til nye elever på VBC

På denne side finder du praktiske oplysninger til dig, der skal starte på Vejen Business College i august 2025. Hold gerne øje med siden, da der løbende kan blive lagt mere materiale op.

Optagelsesbreve er sendt til elevernes e-boks sidst i uge 27. Hvis du ikke har modtaget det, skal du kontakte skolen snarest muligt. Det er også stadig muligt at søge optagelse ved direkte henvendelse til skolen.

Læs også gerne vores Velkomstfolder.

Første skoledag og skema

Første skoledag for alle nye førsteårselever (HHX og EUD/EUX GF1) er mandag den 11. august 2025 kl. 8:00. Skolens øvrige elever møder ind dagen efter.

På første skoledag mødes alle nye elever i kantinen, hvor vi vil byde jer velkommen til VBC. Herefter vil der være forskellige klasseaktiviteter sammen med jeres klasselærer. I vil også blive introduceret til skolens forskellige it-systemer (Office 365, Teams, OneNote, printere m.v.), og I vil få hjælp til installation af alle de nødvendige programmer.

Du skal derfor medbringe både computer og mobiltelefon denne dag.

Dagen slutter kl. 13:00 – herefter er der mulighed for ekstra hjælp til installation af it-programmer.

Orientering om behandling af personoplysninger

På VBC indsamler, opbevarer og behandler vi forskellige oplysninger om tilmeldte elever. Dette er en naturlig og nødvendig del af skolens daglige drift. Her kan du læse VBC’s Orientering om behandling af personoplysninger (GDPR).

Særligt vedrørende billeder på skolens digitale og analoge platforme

På skolen ønsker vi løbende at dokumentere hverdagen via opslag på hjemmesiden, på sociale medier eller i trykt materiale. Det kan fx være historier om særlige undervisningsforløb eller fællesarrangementer med tilhørende billeder. Ofte vil disse billeder være såkaldte situationsbilleder, hvor det ikke er enkelte elever, der er det egentlige motiv, og til sådanne billeder kræves ikke et samtykke.

Ønsker du alligevel at få fjernet et billede, som du optræder på, skal du kontakte it-supporten – skriv en besked til Mikkel Herold på Lectio eller send en mail til webeditor@vejenbc.dk.

Computer, lommeregner m.m.

På VBC skal alle elever medbringe egen computer til undervisningen. Vi benytter Microsoft Teams og OneNote som læringsplatform, og du får en licens til Microsoft Office 365 gratis hos vores it-afdeling.

For at benytte Office 365 på Mac-computere kræves minimum MacOS version 10.15 (“Catalina”). Er du i tvivl om, hvilken version, du har installeret, kan du følge denne vejledning: Find ud af, hvilket macOS din Mac bruger. Office 365 fungerer desværre ikke på Chromebooks.

Du skal også bruge en lommeregner. Vi anbefaler en Texas TI-30.

Derudover skal du medbringe papir, hæfter, mapper, skrive- og tegneredskaber til undervisningen.

Ringetider

1. lektion: 08.00-08.45
2. lektion: 08:45-09:30
PAUSE
3. lektion: 09.45-10.30
4. lektion: 10.30-11.15

SPISEPAUSE

5. lektion: 11.45-12.30
6. lektion: 12.30-13.15

PAUSE

7. lektion: 13.20-14.05
PAUSE
8. lektion: 14.10-14.55
9. lektion: 14.55-15.40

Rabat på bus og tog

Går du på en ungdomsuddannelse, kan du købe et Ungdomskort. Med et Ungdomskort kan du for en fast lav pris REJSE FRIT med bus og tog mellem dit hjem og din uddannelse samt i HELE dit lokale område. Derudover får du nedsat pris på øvrige rejser i resten af landet.

Læs mere og ansøg på https://sydtrafik.dk/billetter-priser/unge-og-uddannelse/ungdomskort/ (OBS: Læs også om FlexUng-ordningen nedenfor!).

FlexUng

Hvis du har et Ungdomskort, tilbyder Vejen Kommune, at du kan bestille Flextur til halv pris, når du går på Vejen Business College – den ordning kaldes FlexUng. Det betyder, at du kun skal betale 3,50 kr. pr. km.

For at benytte dig af FlexUng, skal du visiteres til ordningen – klik her for at læse mere og ansøge om at blive en del af FlexUng

SU

Du kan tidligst søge SU 1 måned før den dato, hvor du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.

Du søger SU i minSU på www.su.dk.